Foredrag (DK)

Bestil et foredrag

Igennem de sidste år har jeg holdt en række foredrag, og stiller gerne op til inspirationsforedrag til f. eks. netværksmøder, ledelsesseminarer og lignende. Herunder findes eksempler på tidligere foredrag, og jeg tilrettelægger gerne noget specifikt til lejligheden. Et foredrag tager typisk 45 minutter, men kan både være længere eller kortere.

Strategi igennem 7 simple spørgsmål

I dette foredrag gennemgår vi sammen hvilke spørgsmål den strategiske leder bør stille sig selv og sin organisation. Vi får styr på hvad strategi er, hvorfor man bør have styr på sin strategi. vad betyder det i øvrigt at lede strategisk? Og kan man overhovedet kalde sig leder, hvis man ikke har nogen strategi?

Nye forretningsmodeller i gamle virksomheder

Kan gamle virksomheder genopfinde sig selv? Innovation af forretningsmodeller, såkaldt Business Model Innovation, er blevet et populært fænomen, men ikke alle nye forretningsmodeller bliver skabt i form af nye virksomheder. Ofte er det faktisk ældre virksomheder, som bliver presset af teknologiens udvikling til at skabe noget nyt, når deres hovedprodukt uddør – hvilket giver store udfordringer!

I dette foredrag fortæller jeg om nogle af disse udfordringer, med eksempler på virksomheder som har formået at finde nye forretningsmodeller, og på virksomheder som ikke har. Er det muligt at skabe nye forretningsmodeller med gamle kompetencer? Få svar og lær hvordan man kan komme i gang med at innovere sin forretningsmodel i praksis.